Omskæring

 

Kurdistany Azad, ”Kvinder i Fatamorganas Verden”

 

     Den fremmede tradition, islam, trængte sig ind i vores kultur (den kurdiske) for mange år siden og medbragte en barbarisk tradition, omskærelsen. Det hører ikke til kurdernes kultur at omskære kvinder, og der står  heller ikke noget  i deres hellige bog om, at de skal omskæres, men efter at islam kom til landet,  blev kurdernes traditioner infiltreret af arabernes kultur.

    En af de muslimske kulturtraditioner er at omskære børn, for drengenes vedkommende at fjerne forhuden, for pigernes vedkommende ved at fjerne clitoris og inden for visse traditioner også skamlæberne. I nogle kulturer syer de endog resterne sammen for at forhindre sex, og det er ikke sjældent, at skamlæberne  hæftes sammen med torne.

     Det er formentlig tydeligt for enhver, at dette påfører pigerne umådelig megen lidelse, af den grund, at der som regel kommer urinvejsinfektion og menstruationsbesvær og betændelsestilstande.

     Desværre eksisterer stadig  den umenneskelige tradition at omskære  små piger, især i landsbyerne, fordi  de ikke skal kunne opleve sex før ægteskabet.

    Mon  ikke det strider mod menneskerettighederne, og hvorfor er der ingen i den vestlige kultur, som griber ind? 

                                              

    Islam har i den grad blandet religion og almindelig livsførelse sammen, så ingen ved, hvad  der er hvad, og det tjener blot til at skabe forvirring i begreber og holdninger. Det er derfor vigtigt at holde fast i, hvordan  livet var før Islam. I kurdernes gamle religion var omskæring  ukendt. 

Citat slut.

 

Omskæring praktiseres også på herboende muslimske piger, og der synes at   være en tendens til at fortie problemet. Lærere, der fatter mistanke, risikerer at blive fyret.